Annonce

Annonce

Køer og kalve i halm i en stald - besøgende ses i baggrunden

Interessen for systemer, hvor kalve og køer går sammen i længere tid, er stigende. Det gælder ikke mindst for økologisk husdyrhold, hvor der lægges stor vægt på naturlighed og omsorg. Foto: Irene Brandt

Når sagen er velfærdsbøf

KRONIK: Både den økologiske og den konventionelle oksekødsproduktion er udfordret på grund af bidraget til landbrugets klimabelastning. Men med et stigende fokus på såvel fødevarekvalitet som dyrevelfærd kan vi stimulere et mere bæredygtigt kødforbrug

Af Helene Uller-Kristensen, Kommunikation ICROFS

Normal praksis i dansk mælkeproduktion er, at kalven adskilles fra sin moder inden for første eller andet døgn efter kælvningen, men man ved i dag, at der findes en række fordele ved en længere, mere gradvis adskillelse. Interessen for systemer, hvor kalve og køer går sammen i længere tid, er stigende. Det gælder ikke mindst for økologisk husdyrhold, hvor der lægges stor vægt på naturlighed og omsorg. Omsorg skal både forstås sådan, at dyrenes naturlige behov tilgodeses, og at landmanden holder godt øje med dyrenes velfærd og trivsel og griber ind efter behov.

Det nyligt opstartede Organic RDD 6-projekt GrOBEat har som formål at udvikle en bæredygtig strategi for den økologiske oksekødsproduktion. Kvalitet skal erstatte kvantitet. Ifølge de seneste hypoteser kommer denne tendens til at trække spisevanerne i en sundere retning og give en større tilfredsstillelse for forbrugeren. Ifølge Landbrug og Fødevarers nyere markedsanalyser fylder dyrevelfærden godt i forbrugernes bevidsthed: Vi vil vide, hvordan dyrene har det på de danske gårde.

Man kan lære meget ved at studere kvægs adfærd under og efter kælvning, samt de fysiologiske responser. Eksempelvis ved man, at det er godt for kalven at få moderkoens råmælk i de første tre-fire dage. Kalven får flere og mindre måltider med den rette temperatur, og den indtager mælken ved den sutte-synke-bevægelse, som er mest anatomisk og fysiologisk naturlig for den. Samtidig stimulerer amningen udskillelse af oxytocin hos koen, hvilket igen påvirker selve mælkeproduktionen.

Foreløbige projekter i Danmark viser, at det er vigtigt at overveje formålet med at arbejde med ko-kalv-samvær. Det kan være med til at fortælle, hvilket system man bør vælge. GrOBEat har valgt at udvikle og undersøge effekterne af et system baseret på afgræsning i sommerhalvåret og fodring med kløvergræsensilage i vinterhalvåret, hvor kalven går sammen med en ammetante de første 4 måneder.

Det såkaldte GrOBEat-system skal levere to højkvalitetsprodukter; et produkt med lavt fedtindhold fra kalve på otte måneder; og et produkt med moderat fedtindhold fra ungdyr på 14-16 måneder, der har afgræsset intensivt eller tildeles kløvergræsensilage.

Helt specifikt vil forskerne kvantificere slagte-, kød og spisekvaliteten og foretage forbrugertests af kødprodukternes indvirkning på spiseadfærd og tilfredsstillelse.

Desuden vil der blive lavet en modellering af GrOBEat-systemets miljø- og klimaeffekt med udgangspunkt i data fra produktion, spise- og forbrugertest. Kvaliteten og den sensoriske oplevelse, kombineret med produktets fortælling om merværdier, forventes at resultere i sundere spisevaner hos forbrugeren på grund af et lavere kødindtag. Det skal bidrage til et holdbart, holistisk grundlag for at producere oksekød nu og i fremtiden.

Samlet set skal den nye strategi sikre kødproducenterne en rentabel produktion ved at trække food service-segmentet og forbrugernes spisevaner i en bæredygtig retning. GrOBEat er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS. Projektet har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud